Med Abildskous busser – Linie 888 – kan du hurtigt og billigt rejse mellem Jylland og København. Rejsetiden mellem Aarhus og København er under 3 timer. Busserne benytter Mols-Liniens superfærger over Kattegat. Det skaber en fin og behagelig variation på turen og får den samlede rejsetid til at føles endnu kortere.
Rejs med rabat
Der er mange muligheder for at spare penge ved at rejse med Linie 888.Studerende og pensionister kan mandag til torsdag (excl. store rejsedage) købe billetter med ca. 50 % rabat. Fredag-lørdag-søndag samt på store rejsedage kan studerende og pensionister få ca. 25 % rabat. Desuden er der gule og røde billig-billetter på nogle afgange, som alle kan købe. Du kan i øvrigt købe billige 10-turskort, som ikke er personlige, men som også kan benyttes af en samlet gruppe.Børn til og med 15 år får også ca. 50 % rabat – og er de under 12 år kan op til to børn rejse gratis med en betalende voksen. Desuden kan et barn med børnebillet tage et barn under 12 år gratis med.
Yderligere information
Kig ind på Abildskous hjemmeside for yderligere information om priser, afgange m.v. På hjemmesiden er der i øvrigt en oversigt over alle stoppestederne for Linie 888. Det er også på hjemmesiden, du online bestiller plads i bussen. Adressen er: www.linie888.dk
Berlin og Hamburg
Abildskou har også billige busrejser til Berlin, Hamburg Lufthavn og Hamburg City. Det kan du læse mere om på Abildskous hjemmeside.