Aftalebetingelser gældende for
BroBizz/AutoPASS/AutoBizz
1. BETINGELSERNES OMFANG
1.1. Nærværende aftalebetingelser omfatter aftale om benyttelse af BroBizz/AutoBizz fra A/S Storebælt, Øresundsbrokonsortiet eller Scandlines til betaling ved ombordkørsel på Mols-Linien A/S’s hurtigfærger.
1.2. Nærværende aftalebetingelser punkt 2.2, 2.4 og punkterne 4, 5 og 6 omfatter tillige aftale om benyttelse af en BroBizz/AutoPASS EasyGo fra Mols-Linien A/S’s samarbejdspartnere til betaling ved ombordkørsel på Mols-Linien A/S’s hurtigfærger.2. ABONNEMENTSAFTALEN
2.1. Tilmelding sker ved at sende email med angivelse af kundenavn og BroBizznummer (16 cifre) til: salg@mols-linien.dk.
2.2. Kunden giver ved registrering tilladelse til, at de indberettede data registreres, og til at Mols-Linien må tage kontakt til kunden med det formål at sikre korrekt registrering af data til efterfølgende debitering/fakturering.
2.3. Kunden skal omgående meddele Mols-Linien om ændring i de indberettede oplysninger (kundedata og tilknyttede betalingskort).
2.4. Denne aftale er personlig. Aftalen kan ikke overdrages til andre personer eller firmaer. Kunden kan lade andre benytte AutoBizz/BroBizz for rejse på betingelse af, at kunden hæfter for betaling for rejserne og er opmærksom på, at anvendelsen sker i overensstemmelse med betingelserne for den gældende abonnementstype.3. VARIGHED - OPSIGELSE
3.1. Abonnementsaftalen gælder, indtil den opsiges af en af parterne. Kunden har ret til når som helst at opsige abonnementsaftalen uden varsel ved skriftlig underretning til Mols-Linien. Herved bliver kundens AutoBizz/BroBizz deaktiveret for ombordkørsel.
3.2 Mols-Linien har ret til straks og uden varsel at deaktivere kundens AutoBizz/BroBizz, hvis tilknyttede betalingskort eller Mols-Liniens Business BlueClass kontokort ikke er gyldig.4. TILGÆNGELIGHED - PASSAGE - ANSVAR
4.1. Abonnementsaftalen medfører ret til at køre gennem automatisk Business BlueClass check-in for een personbil med max. højde 2,95 meter og max. længde 6,0 meter. AutoBizz/BroBizz anvendes i de dertil indrettede baner. Disse er adviseret ved skiltning.
4.2. Hvis en AutoBizz/BroBizz monteres forkert, kan bilen ikke benytte Bizz banerne. I disse tilfælde henvises til at benytte en af de manuelle betjeningsbaner. BroBizz/AutoPASS EasyGo fra øvrige operatører end A/S Storebælt, hvor der ikke er oprettet en tillægsaftale med Mols-Linien A/S, vil kun kunne anvendes i de automatiske billetteringsanlæg.
4.3. Retten til at anvende banerne for automatisk check-in medfører normalt en hurtigere passage gennem terminalområdet. Passage kan imidlertid blive forsinket eller være forhindret på grund af ekstreme vejrforhold, høj trafikbelastning, tekniske forhold eller andre uforudsete hændelser i forbindelse med overfarterne. Der betales ikke erstatning i tilfælde af, at passage forsinkes eller helt er forhindret.5. PRIS - BETALING
5.1. Betaling for ombordkørsel sker umiddelbart i forbindelse med registrering i check-in via gyldigt betalingskort eller Mols-Liniens Business BlueClass kontokort tilknyttet aftalen eller via EasyGo samarbejdspartner.
5.2. Reklamation om urigtig registrering af rejse mv. i henhold til denne aftale skal ske hurtigst muligt efter specifikationens modtagelse.
5.3. Ved anvendelse af AutoBizz/BroBizz ved automatisk billettering gælder de samme vilkår som for Mols-Liniens Business BlueClass kontokort. Prisen for hver rejse fastsættes ud fra den til enhver tid gældende prisliste eller tilknyttede Mols-Liniens Business BlueClass kontokortaftale.
5.4 Ved passage af check-in /automatisk billettering uden betaling eller passage med andet køretøj end den pågældende billettype er gyldig til, skal der udover den normale afgift betales en tillægsafgift.6. GENERELT
6.1. For denne aftale gælder Mols-Liniens almindelige befordringsbestemmelser, forretningsbetingelser og aftalebetingelser for kontokort.
6.2 Ved at benytte AutoBizz/BroBizz ved billettering accepteres de til enhver tid gældende aftalebetingelser. Vi forbeholder os ret til når som helst at ændre, tilføje eller fjerne dele af dette dokument. Besøg derfor disse sider og kontroller om noget er blevet ændret.02. maj 2007
rev. 07.09.2009
rev. 14.09.2011
rev. 27.12.2011
rev. 15.06.2012Mols-Linien A/S
Sverigesgade 6
8000 Aarhus C
Telefon 89 52 52 00